Søgning

    

 Emner
 
Forside
  Bolig og fritid
  Institution
  Erhverv
  Når mennesker forsamles
  Redningsberedskab
  Kalender

 Information
 
Om portalen
  Om forebyggelse
  Kontakt
  Nyheder

 Nyhedsbrev

 

   
 
Forside > Nyheder

 
Beredskabsstyrelsen har åbnet Internet-portalen www.brandforebyggelse.dk den 1. december 2003.

Nyhedsbrev nr. 26 er udsendt den 3. august 2010:

Fra og med dette nummer udsendes nyhedsbrevet også til de abonnenter, som er tilmeldt nyhedsbrevet for www.brandkampagner.dk, som hermed ikke længere har et selvstændigt nyhedsbrev. Hvis nogen ikke ønsker at abonnere på dette nyhedsbrev, kan afmelding ske ved e-mail retur til undertegnede eller fra forsiden af www.brandforebyggelse.dk

Her i sommervarmen udsendes der mange gode og relevante råd om brandforebyggelse, også fra os her i Beredskabsstyrelsen. Men nu skal vi tænke fremad på efterårets brandforebyggelse, og jeg vil her nævne:

- Uge 40, brandforebyggelsesugen: Vi har nu modtaget bestillinger på over 53.000 elevhæfter til skolernes undervisning i børnehaveklassen og 4. - 5. klasse. I år kan vi i samarbejde med TrygFonden præsentere to nyheder til "Lær om brand"-materialet til børnehaveklasserne: En kalenderplakat til klasseværelset og en opgavebog "Leg og lær med Futte", som knytter sig til elevbogen "Da legehuset brændte". Vi glæder os over, at flere og flere redningsberedskaber samarbejder med skolerne om dette gode materiale. Kom og se det på FKBs årsmøde i Brøndby den 25. - 27. august.

- TrygFondens Brandskole er nu på nettet. TrygFondens Brandskole er et e-læringsprogram, som indtil nu har uddannet 40 hospitaler og 4 universiteter i effektiv brandforebyggelse og -bekæmpelse. Nu er turen så kommet til de ansatte i kommunerne - på plejehjem, skoler, daginstitutioner og forvaltninger og andre, der ifølge Driftsmæssige Forskrifter skal instrueres af arbejdsgiveren. Aalborg, Høje-Taastrup og Assens Kommuner blev de første, og på FKBs årsmøde kan du høre mere om, hvordan din kommune også kommer med.

- BrandBevægelsens røgalarmkampagne "Red farmor" gentages i uge 44. Formålet er at opfordre velfungerende medborgere til at opsætte røgalarmer hos ældre mennesker i eget hjem. TrygFonden støtter kampagnen, hvor I f.eks. får 100 røgalarmer (de gode med 10-års batteri) og I arrangerer så opsætning af dem ved hjælp af frivillige, og laver et pressearrangement, hvor "byens berømthed" sætter en røgalarm op hos en ældre borger i egen bolig. Brandbevægelsen hjælper med drejebog og tryksager samt hjælp til presssekontakten. Se på www.redfarmor.dk og kontakt mig og hør nærmere, hvis I kunne tænke jer at være med.

- I samme forbindelse efterlyser jeg gode beretninger fra jer om røgalarmer, der "gjorde en forskel". I har måske allerede set vores rapport "Røgalarmer", hvoraf det fremgår, at 5 % af respondenterne i en undersøgelse har oplevet, at en røgalarm har været med til at forhindre udbredelsen af en ildebrand i deres bolig.

- Beredskabsstyrelsen er med i BrandBevægelsen, som også i år afholder en temadag om "Brand i boligen", denne gang i Fredericia torsdag den 4. november. Reserver dagen allerede nu - invitation med program vil blive udsendt og vil kunne ses på www.brandbevaegelsen.dk.

Nye materialer på portalen:

Må du tænde bål i haven?
Gennemgang af regler og gode råd for bål og bålfade mv. i haven.
Udarbejdet af Bolius, Boligejernes Videncenter.

Det er ikke lovligt at brænde haveaffald af i Lejre Kommune
Gennemgang af de miljømæssige og brandmæssige regler for afbrænding af affald, bål, grill og bålfade.
Udarbejdet af Lejre Brandvæsen

Brandsikkerheden i almene boliger
Status og forslag til indsatsområder 2009.
Udarbejdet af Beredskabsstyrelsen

Røgalarmer
Undersøgelse af forekomsten og effekten af røgalarmer 2009.
Udarbejdet af Beredskabsstyrelsen

Kalenderplakat 2010 - 2011
Plakat (42 x 89 cm) til børnehaveklassen med kalender for hele skoleåret og billeder, der hører til undervisningmaterialet "Lær om brand"
Udarbejdet af Beredskabsstyrelsen m.fl.

Leg og lær med Futte
Opgavehæfte, som hører til elevbogen "Da legehuset brændte" i børnhaveklassematerialet "Lær om brand".
Et ark med "Futteklistermærker" skal bruges til de to bøger tilsammen.
Materialet kan i perioden april - juni bestilles hos Beredskabsstyrelsen af alle børnehaveklasser, til levering efter sommerferien.
Udarbejdet af Beredskabsstyrelsen m.fl.

Gode råd når du griller
Beredskabsstyrelsens råd om sikker brug af grill. Med små illustrative film.
Udarbejdet af Beredskabsstyrelsen

Beredskabswiki.dk
Brugerstyret online leksikon med information om det danske beredskab, primært brandvæsen og ambulancetjeneste.

Virksomhedsberedskab
Hjemmeside for Samarbejdsgruppen vedrørende Virksomhedsberedskab

Når skaden sker - Er du og din virksomhed forberedt?
Pjece om at forebygge uønskede hændelser på arbejdspladsen og om at begrænse dem, der alligevel opstår.
Udarbejdet af Samarbejdsgruppen vedrørende Virksomhedsberedskab

Bliv dagens helt på under 5 minutter
Kampagne for at sætte røgalarmer op hos familiens ældre.
Kampagnen erstatter "Farmor ønsker sig en røgalarm"
Udarbejdet af BrandBevægelsen

 


Kontakt vedr brandforebyggelse: cfo@brs.dk, eller tlf: +45 45 90 60 00
Beredskabsstyrelsen, Datavej 16 DK-3460 Birkerød